En husejers værste mareridt er at ens bolig bliver inficeret med skimmelsvamp, mug og råd. Det er ikke blot noget der har afgørende betydning for boligens tilstand, men også ens helbred.
Man kan udvikle både astma, hovedpine, eksem, træthed og allergier, hvis man er så uheldig at ens bolig er ramt af f.eks. skimmelsvamp.
Boligen lider store skader hvis den først er ramt af skimmelsvamp og råd, og hvis der ikke gøres noget aktivt for at fjerne dette, så kan man være sikker på at det udvikler sig hurtigt. I værste fald bliver det svært at rette op på boligens skader hvis problemet ikke fjernes i tide.
Hvorfor opstår der skimmelsvamp og fugt i ens bolig?
Skimmelsvamp opstår hvis der er for meget fugt i boligen, og hvis ikke fugten har mulighed for at slippe ud af boligen igen. Fugt kan opstå på grund af boligens konstruktion. Har ens bolig gamle eller dårlige konstruktioner, er der f.eks. en stor risiko for at den vil blive ramt. Det samme gælder hvis boligen er dårligt isoleret.
Fugt behøver dog ikke kun at opstå fordi huset er dårligt bygget eller fordi det er gammelt. Det kan også opstå på grund af boligens beboere, og den måde de bruger deres hjem på.
Følgende kan bl.a. være en medvirkende faktor for at der opstår fugt i boligen:
- Manglende udluftning: Husk at lufte ud flere gange dagligt og skab gennemtræk. Det er den bedste måde at få fugten ud af boligen. Husk også at lufte ud efter varme bade på badeværelset, og når der laves mad i køkkenet. Her kan der opstå en masse varm damp fra gryder og pander.
- En kold bolig: Sørg for at hele boligen er varm, og at der ikke er flere eller et enkelt rum der står og er koldt, fordi det ikke bliver benyttet. Det er bedst at alle boligens værelser har samme temperatur, og gerne en rumtemperatur på 20-22 grader. Koldere temperaturer medvirker til husstøvmider, fugt og skimmelsvamp.
- Placering af møblerne op langs kolde vægge: Står der møbler langs kolde vægge, kan der opstå fugt; fugt som ikke har mulighed for at slippe væk, hvis møblerne står for tæt på væggene. Sørg derfor for at der er lidt plads mellem møbler og vægge, så rumluften kan cirkulere så der ikke udvikles mugpletter.
- Indendørs tørring af vådt tøj: Heller ikke en god idé. Fugten fra tøjet bliver suget af boligens møbler og tæpper, da fugten ikke ellers kan komme væk. Brug tørretumbler eller tør tøjet udendørs. Er ingen af delene mulige, så tør hellere tøjet på badeværelset, da rummet tåler en større fugtbelastning.
4 tydelige tegn på fugt
Har du har en mistanke om at din bolig har fugt, men er ikke helt sikker, så kan følgende være tegn på fugt:
- Du kan ane fugtskjolder på vægge, lofte og gulve
- Der er en lugt af fugt og mug
- Du finder afskallet puds eller maling på dine vægge
- Træbjælker, gulve eller gulvpaneler viser tegn på råd
Hvad kan man gøre hvis man finder tegn på fugt?
Hvis man finder tegn på fugt eller skimmelsvamp i ens bolig, så er det vigtigt at gøre noget ved problemet, da det, som sagt, hurtigt kan sprede sig. Desuden er det en fordel at få nogle professionelle til at gøre arbejdet.
Det skyldes at behandlingen af fugt kræver en særlig viden. Så med mindre man har en særlig uddannelse, eller flere års erfaring med fugtbehandling, så lad eksperterne om arbejdet. Mange mennesker der vælger selv at gøre arbejde, ender med enten at forværre problemet eller også kommer problemet hurtigt igen.
En professionel, kan vurdere hvor kilderne til fugten kommer fra og forstår at bruge fugtprodukterne korrekt, således at fugten ikke spredes, eller kommer tilbage.
Skriv et svar