Ergoterapeuter har anbefalet dem i årevis, men alligevel er vi danskere ikke gode til at tage skråpuder til os. Det er en skam, fordi gevinsterne ved at bruge en skråpude er store. Skråpuder giver for det første en bedre siddestilling, som er skånsomme mod ryggen.
Mange er af den opfattelse, at en skråkile kun er nødvendigt i de tilfælde, hvor en ergoterapeut eller fysioterapeut har givet en direkte anbefaling. Situationen er imidlertid den stik modsatte, og derfor ser man også, at flere og flere almindelige butikker begynder at føre forskellige typer skråkiler og siddekiler i deres sortiment.
Når man sidder på en almindelig, flad stol, kommer man nemt til at falde sammen. Det giver en uhensigtsmæssig belastning på din rygsøjle, og den får en krumning, som er alt andet end ergonomisk korrekt.
Ryggen bevarer sit naturlige svaj
Første gang man prøver en siddekile kan det godt kræve lidt tilvænning. På en normal spisebordsstol eller kontorstol sidder man helt fladt, og skal derfor bruge mindre energi på at opretholde en normal balance. Når du så læner dig ind mod spisebordet eller skrivebordet krummer hele rygsøjlen. Det giver ingen skader eller smerter at sidde på den måde i kortere tid, men rigtigt mange har et yderst stillesiddende arbejde, hvor de ikke er tilpas opmærksomme på at tænke ergonomi ind i deres positioner.
Sidder du i stedet på en skråpude bliver du for det første løftet en smule op, og samtidigt kommer du automatisk til at bøje en anelse forover. Det skyldes måden hvorpå den skrå position gør, at dine hofter bliver skubbet fremad. Derfor skal du i højere grad bruge overkroppens muskulatur til at sidde oprejst. Samtidigt kan du sidde ved et bord uden at lave den føromtalte, uhensigtsmæssige krumning i ryggen.
For at opsummere giver en skrå pude altså flere fordele:
- Ryggen bliver aflastet
- Lænden bliver aflastet
- Muskulaturen i overkroppen bliver styrket
Nu hvor du har forstået de grundlæggende forskelle på en almindelige siddepude og en skråpude, kan du begynde at overveje hvor og hvornår du med fordel kan bruge en skråkile.
Skråpuder kan bruges mange steder
I bund og grund er en skråpude ”bare” en helt almindelig pude, og den kan derfor bruges i mange forskellige situationer. Der er dog nogle oplagte steder, hvor mange vil kunne høste nogle af de gode gevinster som skråpuder giver:
I bilen
Man sidder ofte utroligt lavt i et normalt bilsæde. Samtidigt er det svært at opnå en god vinkel mellem sædet og ryglænet. Derfor kan det være en fordel at bruge en skråpude til bil.
Den højere siddeposition og anderledes måde at sidde på mens du kører bil kræver noget tilvænning. Derfor bør du i første omgang prøve med en forholdsvist lav skråkile på f.eks. 5 centimeter. Den lægges blot direkte på bilsædet med den brede ende ind mod ryglænet.
På kontorstolen
Arbejdspladser rundt om i Danmark er i stigende grad begyndt at hyre ergoterapeuter til at foretage en gennemgang af arbejdsforholdende på virksomheden. I mange tilfælde drejer det sig om virksomheder, hvor medarbejderne har et meget administrativt og stillesiddende arbejde. Udover de lidt mere normale tiltag som korrekt indstilling af kontorstolen, skrivebordet og muligvis også tastatur og mus, er det heller ikke usædvanligt, at der gives råd om brug af en skråpude til kontorstol.
Kontorstole fås i mange typer og kvaliteter, og ergonomien i dem rangerer fra ikke-tilstedeværende over til eksklusive stole med alskens indstillingsmuligheder. Standard-stole på arbejdspladser er dog sjældent af den højeste kvalitet, og mange medarbejdere vil derfor kunne bruge en skråkile til deres kontorstol.
I kørestolen
Kørestolsbrugere er generelt kendetegnet ved, at de bruger alle deres vågne timer i kørestolen. Derfor er det vigtigt at have siddekomforten i fokus. En skråpude er en af metoderne, som dog ikke kan stå alene. Kørestolsbrugere skal generelt sørge for variation i deres underlag, og bør derfor skifte rundt mellem almindelige, trykaflastende siddepuder, skråpuder og måske også luftpuder.
Vælg en skråkile med den rigtige højde
Det kan være svært at sige noget entydigt om hvad den mest korrekte højde er. Mennesker er forskellige, og hvilken højde du bør vælge, afhænger af flere faktorer. For det første vil selv en lav skråkile på 4-5 centimeter føles høj, hvis ikke du tidligere har brugt skråpuder.
Samtidigt afhænger det af din vægt. Desto højere vægt, desto tykkere et lag skum kræves der for at opnå den samme effekt fra skråpuden.
De højeste siddekiler på markedet er normalt omkring 10-12 centimeter. Umiddelbart bør du ikke bruge højere puder end det, medmindre det er på direkte anbefaling fra en ergoterapeut eller fysioterapeut.
Skriv et svar