Er du på vej ind i en boligkøbsproces, men kan du ikke finde hoved og hale i, hvilken lånetype du skal vælge? Vi guider dig igennem begreber som fastforrentet lån, flexlån, afdragsfrihed og løbetid. På den måde kan du blive meget klogere på, hvilken låntype, der passer bedst til netop dig og din situation.
Når du skal beslutte sig for, hvilken type boliglån, der passer bedst til dig, skal du først og fremmest forholde dig til din økonomiske situation, din tidshorisont og din risikovillighed. Nedenfor kan du læse om de to lånetyper ’fastforrentet lån’ og ’flexlån’. Efterfølgende gennemgår vi forskellen på afdragslån og afdragsfrie lån samt begrebet ’løbetid’
Fastforrentet lån
Ved et fastforrentet lån ligger renten fast over hele lånets løbetid. Her er den månedlige ydelse og lånets løbetid fastlagt fra starten. Overordnet findes der to typer fastforrentede lån – kontantlån og obligationslån. Med et kontantløn kender man på forhånd det beløb, man får udbetalt ved et lån. Herimod kender man ikke den samlede gæld, da den afhænger af renten. Et obligationslån er et lån, hvor du kender den samlede gæld. Til gengæld ved du ikke, hvor mange penge, du vil få udbetalt. Det skyldes, at du først kender kursen, når lånet udbetales. Et fastforrentet lån er for dig, der har det bedst med at vide, hvordan dine fremtidige betalinger præcist ser ud.
Flexlån
Et flexlån er skruet sådan sammen, at du enten ikke kender de fremtidige månedlige ydelser eller lånets løbetid. Disse størrelser er nemlig afhængige af renten. Der findes to typer flexlån – flexlån med variabel ydelse og fast løbetid og flexlån med fast ydelse og variabel løbetid. Et flexlåns rente ligger kun fast i en bestemt periode, hvorefter den både kan stige og falde. Derfor er der risiko for, at ydelsen eller løbetiden vil stige med tiden. Hvis du har et flexlån med variabel ydelse og fast løbetid, stiger ydelsen, hvis renten stiger. Og ydelsen falder, hvis renten falder. Vi anbefaler derfor kun et flexlån til dig, hvis du har luft i økonomien og plads til eventuelle stigninger.
Du kan læse mere om de to lånetyper i artiklen Fastforrentet eller flexlån – hvad skal du vælge?
Afdrag eller afdragsfrihed?
Når du skal vælge, om du vil tage et lån med afdrag eller et afdragsfrit lån, er der flere ting, du bør være opmærksom på. Afdragsfrihed betyder, at du for en periode sætter dine afdrag på pause – eksempelvis i 10 år. I perioden med afdragsfrihed betaler du så kun rente og bidrag på lånet. Med andre ord betaler du ikke af på lånet i denne periode. Du skal her være opmærksom på, at du skal betale mere af på dit lån, når de 10 år så er gået. Dette skyldes, at du på det tidspunkt både skal betale de udskudte og de ordinære afdrag. Du skal derfor kun benytte dig af en afdragsfri periode, hvis du er fuldstændigt sikker på, at du kan klare den ekstra udgift, når perioden er ovre.
Lånets løbetid
Begrebet ’løbetid’ dækker over den tidsperiode, dit lån varer. Med andre ord skal du vælge, hvor længe du skal betale af på dit lån. Hvis du tager et lån med kort løbetid, har du kortere tid til at betale af på dit lån, end hvis du vælger et lån med lang løbetid. Med andre ord koster et lån med kort løbetid mere om måneden end et lån med lang løbetid. Her skal du også være opmærksom på, at udgiften til gebyrer og afgifter slår hårdere igennem på lånets ydelse, jo kortere løbetiden er. Det skyldes, at du her har færre år til at betale låneomkostningerne i. Et boliglån løber typisk over en periode på mellem 10 år og 30 år.
Skriv et svar