Den europæiske artikelbank

  • Forside
  • Blog
  • Betingelser for brug af Eurohome
  • Sådan indsender du en artikel
  • Kontakt
Du er her: Forside / Diverse / Undgå slid og skader under havearbejdet

Undgå slid og skader under havearbejdet

19. oktober 2016 af camc Skriv kommentar

Havearbejde kan være hårdt og opslidende for kroppen. Især ryg, knæ og arme er udsatte. Ved at følge nedenstående anbefalinger samt ved at bruge de rigtige haveredskaber kan du forebygge skader og skåne din krop under havearbejdet.

Arbejdsstillinger og løfteteknikker

Foråret er kommet til Danmark og det betyder, at havearbejdet står for døren. Køkkenhaven skal udplantes, bedet skal lues, fliserne skal renses og der skal løftes på tunge ting. Havearbejdet stiller store krav til vores krop, hvad angår tunge løft og akavede arbejdsstillinger. Derfor er det vigtigt at have fokus på et sundt og skånsomt arbejdsmiljø i haven.

Havearbejdet kræver nogle belastende arbejdsstillinger. Fx når du skal lue et bed, eller fjerne ukrudt mellem fliserne på terrassen. Når du arbejder i haven, er det vigtigste at tænke på at holde ryggen ret hele tiden. Du støtter din holdning bedst muligt ved at spænde i maven, sænke skulderne og holde hovedet oprejst. Når du skal spænde i maven, kan du tænke på at suge navlen ind til rygsøjlen. Tjek at dine skuldre er sænket, ved at trække dem helt op til ørene og derefter lade dem falde tungt ned på plads. Hold hovedet oprejst ved at holde nakken i lige linje med ryggen, som når du kigger fremad. Hovedet er tungt og jo mere du kigger nedad, jo mere belastes nakken.

Få hjælp til de tunge løft

De tunge løft kan være svære at undgå under havearbejdet. Poserne med jord skal løftes rundt, krukkerne skal flyttes og haveaffaldet skal bæres væk. Sørg først og fremmest for at bruge en trillebør eller lignende, når du skal flytte tingene fra A til B. Derudover kan det være en stor hjælp at have hjul under dine store krukker, så de nemt skal skubbes rundt i løbet af sommeren. Kan du alligevel ikke undgå de tunge løft, så vær opmærksom på følgende anbefalinger.

  • Er du i tvivl om, du kan løfte genstanden alene, skal du altid bede om en hjælpende hånd, fx fra naboen
  • Sørg for at komme helt tæt på det du skal løfte og stå med front mod det
  • Stå i bredstående og buk ned i knæ og hofter samtidig med, at du holder ryggen ret og spænder i maven.
  • Løft genstanden op ved at strække knæ og hofter.
  • Hold det du løfter indtil dig med let bøjede albuer. Jo længere væk fra dig selv, du holder genstanden, jo mindre kan du løfte.
  • Sørg for at løfte med tæerne pegende i samme retning som næsen.

Læs mere om løfteteknikker og kropsholdning hos Branche Arbejdsmiljø Rådene (BAR).

Skånsomme haveredskaber gør havearbejdet nemmere

Selvom du følger ovenstående anbefalinger om løfteteknikker og arbejdsstillinger, kan det stadig være svært at sikre sig et sundt og skånsomt arbejdsmiljø i haven. Her kan de rigtige hjælpemidler være en stor hjælp.

Haveredskaber, der skåner dine håndled

De fleste haveredskaber med kort skaft er yderst belastende at betjene for vores fingre, hænder og håndled. Når vi arbejde med haveredskaber, bruger vi en del kræfter og især vores håndled bliver udsat for høj belastning, når vi graver huller eller fjerner ukrudt. Ønsker du skånsomt og korrekt ergonomisk greb kan haveredskaberne fra Radius være lige noget for dig. Redskaber fås i forskellige modeller og farver og er alle designet til at give dig det mest skånsomme greb for dine håndled og hænder. Sørg altid for at rette ryggen, når du bruger dine haveredskaber, det gælder både dem med kort skaft og dem med langt.

Skån dine knæ

Når vi luer et bed eller ordner vores fliser, foregår det ofte siddende i hug eller på vores knæ. Disse to arbejdsstillinger er enormt belastende for vores knæ og ankler. Hvis du skal arbejde i disse stillinger skal du være bevidst om at gøre det i kort tid af gangen og sørge for, at du jævnligt kommer op at stå, så dine ben ikke bliver ”låst fast”. Har du problemer med dine knæ eller ønsker du bare at gøre havearbejdet nemmere og sundere for din krop, kan det være en ide at bruge en taburet eller et liggeunderlag. Taburetten OneLeg er særligt velegnet til havearbejde, fordi den har en mobil fod, der gør det muligt at være fleksibel i forhold til, hvilken retning du arbejder. Samtidig kan skamlen fås i forskellige højder, så den passer lige præcis til dig. Et liggeunderlag er også en god måde at skåne dine knæ på. Et almindelig liggeunderlag, kan sagtens bruges, men du kan også vælge at købe et glidende liggeunderlag. Fordelen ved dette er at du kan flytte dig rundt, uden at skulle rejse dig og løfte underlaget. Samtidig kan liggeunderlagt også bruges til at flytte tunge ting fra A-B. Fx en pose gødning eller havemuld.

Lad græsset slå sig selv

Nu er arbejdet med bede, fliser og køkkenhaver gjort sundere og nemmere. Nu kommer vi til græsplænen. Græsset vokser hurtigt i sommermånederne og det kan være svært at nå at slå det i en travl hverdag. Det kan også være svært at klare selv, hvis du døjer med dårlig gangfunktion eller andre skavanker. Du kan altid spørge om naboen eller barnebarnet vil tjene en ekstra skilling, men du kan også overveje en robot plæneklipper. De elektriske plæneklippere klarer græsslåningen til perfektion og du kan vælge lige den plæneklipper, der passer til din græsplæne hvis du fx har mange små bakker eller mange bede, den skal køre udenom. Plæneklipperne tilpasser sig din have og er samtidig mere lydløse end en almindelig græsslåmaskine. Det betyder at du sagtens kan nyde din have og det gode vejr, i mens den slår din græsplæne.

Du kan se de forskellige haveredskaber på Gloria Mundi Cares hjemmeside.

Skrevet i: Diverse

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Refresh

*

Kategorier

  • Abbonement
  • Affiliate
  • Aktier
  • Alt det andet
  • Andet
  • Blogs
  • Børn
  • Børnetøj
  • Bredbånd
  • Computer
  • Destinationer
  • Det frække
  • Diæt
  • Diverse
  • Diverse guides
  • Elektronik
  • Erhverv & Økonomi
  • Erhverv nyheder
  • Familie
  • Fest
  • Film – Fjernsyn
  • Fitness
  • Forretning – Karriere
  • Forsikring
  • Fritid & Rejser
  • Guides
  • Helbred & Motion
  • Historie – Kultur
  • Hobby
  • Hus & Have
  • Ikke kategoriseret
  • Indendørs
  • Indland
  • Informationsider
  • Internet markedsføring
  • Karriere
  • Kærlighed
  • Købs Guide
  • Kunst
  • Kunst & Kultur
  • Lån
  • Ledelse
  • Legetøj
  • Levestil
  • Marketing
  • Medicin
  • Mobil Information
  • Mobiltelefoni
  • Møbler
  • Møbler
  • Musik
  • Netværk
  • Nyheder
  • Offline
  • Online
  • Online Markedsføring
  • Online underholdning
  • Økonomi
  • Prissamenligning
  • Professionelle Netværk
  • Psykologi
  • Rådgivning
  • Rejse
  • Rejse Tips
  • salg
  • salg – Marketing
  • Samfundet
  • SEO
  • Shopping
  • Slankekur
  • Software
  • Spil
  • Spil & Sjov
  • Spise guide
  • Sport
  • Steder – Rejse artikler
  • Styrketræning
  • Taletid
  • Tandpleje
  • Teknik
  • Telefoner
  • Terapi
  • Tjen penge
  • Uddannelse & kursus
  • Udendørs
  • Underholdning
  • Vægttab
  • Værktøj
  • Venskab
  • Viden på internettet
  • Virksomheds start
  • Voksne
  • Webshops

Valgmuligheder

  • Opret forfatterprofil
  • Betingelser for brug af den europæiske artikelbank
  • Sådan indsender du en artikel
  • Kontakt

Copyright © 2025 · Outreach Pro til Genesis Framework · WordPress · Log ind