Sådan bliver du advokat

Advokatuddannelsen er en hård og lang uddannelse. Man skal være indstillet på at arbejde hårdt, men sådan bliver du advokat. Det tager nemlig minimum 8 år at blive advokat. Det første trin er at blive cand.jur. på universitetet. Man kan læse jura på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Gennemsnittet er forskelligt fra universitet til universitet samt fra år til år. Det ligger pt. I nærheden af 8, alt efter hvor man søger. Når man er blevet optaget på jurastudiet, skal man tage en Bachelorgrad på 3 år efterfulgt af en kandidatgrad på 2 år.

På bacheloruddannelsen vil man have en lang række fag som drejer sig om aftaleret, strafferet, familieret, EU-ret og formueret. Fagene er fastlagt forskelligt fra universitet til universitet. Bacheloruddannelsen tilbyder ikke nogen mulighed for at specialisere sig indenfor et område. Derimod præsenterer den alle de forskellige områder, så man er klar til at vælge på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen åbner ikke mange døre i sig selv, men når man går videre til kandidatuddannelsen, vil man få mulighed for at vælge egne fag og eget emne til specialet. Ofte vil specialeemnet ligge tæt på det, som man skal specialisere sig i som færdiguddannet.

Efter de 5 år på universitetet modtager man titlen cand.jur. og kan kalde sig jurist. Der er dog ikke det samme som at være advokat. Med et afsluttet jurastudie har man kun fuldført første trin på vejen til en advokatkarriere. Det næste trin er en 3-årig mesterlære som advokatfuldmægtig. Den kan tages på et advokatkontor. En juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet tæller også som praktisk erfaring som autoriseret advokatfuldmægtig. Som advokatfuldmægtig følger man en anden advokat og bliver specialiseret indenfor et fagområde. Sådan bliver du altså advokat.

Sådan bliver du advokat – Boligadvokat som speciale

Som advokatfuldmægtig har man mange forskellige felter, som man kan vælge at specialisere sig i. Det er for eksempel meget populært at specialisere sig som boligadvokat. En boligadvokat giver kort og godt juridisk bistand i forbindelse med bolighandel. Boligadvokater skal først og fremmest sikre, at bolighandlen foregår efter den pågældende lov. Som boligadvokat skal man typisk udforme juridiske dokumenter som for eksempel et skøde og en købsaftale. Desuden vil en boligadvokat ofte deltage i rådgivning omkring bolighandlen samt gennemlæsning af den endelige boligaftale. Dertil vil boligadvokaten give praktisk hjælp under hele forløbet og sørge for at alt forløber problemfrit og efter bogen.

En boligadvokat er således til for a sikre, at en bolighandel foregår korrekt og hjælpe den handlende godt igennem forløbet. Som boligadvokat kan man hjælpe den handlende, så han/hun ikke kommer ud på dybt vand eller får efterfølgende udgifter, som kunne være undgået. Med speciale som boligadvokat vil man få en dynamisk hverdag, som i høj grad er præget af menneskekontakt. Man vil udøve juridisk bistand, som vil gøre en forskel for mennesker, som befinder sig i en svær købssituation.
Læs mere om en Boligadvokat’ arbejde her

Sådan bliver du advokat – advokatforløbet

De fleste finder jurastudiet utrolig sjovt og får oplevelser for livet på universitetet. Derefter kan man nyde godt af at komme ud på den anden ende som jurist og, efter 3 år som advokatfuldmægtig, advokat. Det er et spændende job med en dynamisk dagligdag og en højt respekteret stilling. Ønsker man at blive advokat er det første trin således at tjekke de forskellige universiteters muligheder og adgangskrav og søge ind, når det er muligt. Er man blandt de heldige, som kan træde ind på jurastudiet, skal man blot give den fuldt gas og nyde livet som student samtidig med, at man ser frem til en spændende karriere på den anden side af universitetets murer. Som advokat får man en rigtig fin løn, og ofte vil startlønnen ligge mellem de 30.000 og 40.000 kroner indenfor det private. Den er som regel en smule mindre i det offentlige, men stadig højtliggende.
Hvis man ikke opfylder adgangskrav til jurastudiet, kan man søge ind på kvote 2. En succesfuld kvote 2-ansøgning vil man typisk få, hvis man har en masse relevant erfaring i forvejen. Det kan for eksempel være relevante jobs, udlandsophold og kurser. Det er en god idé at bruge et år på at få noget relevant erfaring, som kan tælle som gode point i en kvote 2-ansøgning. Der er således et stort stykke arbejde, som skal laves for at få adgang til kvote 2, men ønsker man brændende at blive advokat, er det dét værd. En mere detaljeret gennemgang af kvote 2 kan findes på de forskellige universiteters hjemmeside.